En skribent på et debatfora spørger om det ville fungere hvis Danmark og Liberia byttede plads. Jeg mener at spørgsmålet ikke bygger på et reelt præmis. For Liberia havde ikke en samlet befolkning. Jeg skrev:
Det som har bragt Danmark velstand er at vi trods det faktum at social arv stadig har formået at få en stor andel af landets befolkning uddannet på et højt niveau. Det vil selvfølgelig nu stoppe som følge af flere regeringers jagt på at få stoppet akademiseringen og få begrænset adgangen til universiteterne til kun at omfatte dem, der fra tidlig alder færdes i omgivelser, hvor man ved hvad der skal til og som kan betale sig til privat skole eller ekstra undervisning, hvis det kniber. Så over tid vil forskning og videnstunge virksomheder flytte til lande, hvor man vægter det anderledes, men det er fremtiden.
Liberia har fra dag et haft det problem at de ikke har nydt godt af koloniseringens goder, som blandt andet indbefatter etablering af et europæisk inspireret uddannelsessystem. Det er ikke blot mit postulat, men også et udsagn fra den nu afdøde præsident af Liberia – William Vacanarat Shadrach Tubman – som sagde:
“Liberia never received the benefits of colonization.”
William Tubman: Modernizer of Liberia (DW)
Man forsøgte at bygge et moderne Liberia baseret på en uddannet elite, hvor mange drog udenlands – specielt USA på grund af landets historie, men havde en massiv andel af befolkningen, som slet ikke var uddannet og eliten støttede op om det, fordi de ville holde på goderne. Der var dog enkelte mønsterbrydere, som rejste til USA og havde aktiviteter der. En af dem var den senere præsident Charles Taylor. Problemet var at nogle af disse mønsterbrydere slog sig sammen med underklassen og de gennemførte et kup som bragte landet til forfald og det er svært at se det land rejse sig i vores levetid trods at de forsøger. For de har intet at bidrage med.
Spørgsmålet var om det var land eller folk. Danmark er et folk, der har formået at samarbejde om adgangen til uddannelse (indtil videre). Liberia blev aldrig beboet af et folk. Landet havde en befolkning bestående af eks. slave-efterkommere, som havde gået i skole, samt nogle lokale hvis formål i livet syntes at være at de skulle af tjent den anden gruppe.
Så hvis man skal sammenligne Danmark med et andet land, skal det være et hvor landets befolkning fra starten har været et folk. Det finder du vanskeligt i Afrika hvor staterne er resultatet af tilfældige streger på et kort. Det svarer lidt til at sige at Indien og Pakistan er to lande. De er kunstige konstruktioner lavet af englænderne som slog 500 stater sammen til to som nu har ligget i evig krig med hinanden siden de fik navn og Israel som også bygger på en ide under Folkeforbundet tegnet af koloniherrer, som ikke lod befolkningen stemme i mellemkrigsårene.