Kunne Danmark fungere i Afrika

En skribent på et debatfora spørger om det ville fungere hvis Danmark og Liberia byttede plads. Jeg mener at spørgsmålet ikke bygger på et reelt præmis. For Liberia havde ikke en samlet befolkning. Jeg skrev:

Det som har bragt Danmark velstand er at vi trods det faktum at social arv stadig har formået at få en stor andel af landets befolkning uddannet på et højt niveau. Det vil selvfølgelig nu stoppe som følge af flere regeringers jagt på at få stoppet akademiseringen og få begrænset adgangen til universiteterne til kun at omfatte dem, der fra tidlig alder færdes i omgivelser, hvor man ved hvad der skal til og som kan betale sig til privat skole eller ekstra undervisning, hvis det kniber. Så over tid vil forskning og videnstunge virksomheder flytte til lande, hvor man vægter det anderledes, men det er fremtiden.

Liberia har fra dag et haft det problem at de ikke har nydt godt af koloniseringens goder, som blandt andet indbefatter etablering af et europæisk inspireret uddannelsessystem. Det er ikke blot mit postulat, men også et udsagn fra den nu afdøde præsident af Liberia – William Vacanarat Shadrach Tubman – som sagde:

“Liberia never received the benefits of colonization.”

William Tubman: Modernizer of Liberia (DW)

Man forsøgte at bygge et moderne Liberia baseret på en uddannet elite, hvor mange drog udenlands – specielt USA på grund af landets historie, men havde en massiv andel af befolkningen, som slet ikke var uddannet og eliten støttede op om det, fordi de ville holde på goderne. Der var dog enkelte mønsterbrydere, som rejste til USA og havde aktiviteter der. En af dem var den senere præsident Charles Taylor. Problemet var at nogle af disse mønsterbrydere slog sig sammen med underklassen og de gennemførte et kup som bragte landet til forfald og det er svært at se det land rejse sig i vores levetid trods at de forsøger. For de har intet at bidrage med.

Spørgsmålet var om det var land eller folk. Danmark er et folk, der har formået at samarbejde om adgangen til uddannelse (indtil videre). Liberia blev aldrig beboet af et folk. Landet havde en befolkning bestående af eks. slave-efterkommere, som havde gået i skole, samt nogle lokale hvis formål i livet syntes at være at de skulle af tjent den anden gruppe.

Så hvis man skal sammenligne Danmark med et andet land, skal det være et hvor landets befolkning fra starten har været et folk. Det finder du vanskeligt i Afrika hvor staterne er resultatet af tilfældige streger på et kort. Det svarer lidt til at sige at Indien og Pakistan er to lande. De er kunstige konstruktioner lavet af englænderne som slog 500 stater sammen til to som nu har ligget i evig krig med hinanden siden de fik navn og Israel som også bygger på en ide under Folkeforbundet tegnet af koloniherrer, som ikke lod befolkningen stemme i mellemkrigsårene.

Er det danske embedsværk kompromitteret?

Det er ikke for sjov at Frederik Vad fra socialdemokratiet advokerer for en undersøgelse af offentlige myndigheder for at se om de er blevet kompromitteret af udenlandske og udanske kræfter.

Dels hævder en tidligere svenske statsminister det samme om embedsværket i hans land.

Tidligere svensk statsminister efter banders infiltration af politi: »Problemet findes i alle myndigheder« (Berlingske Tidende)

Dels har danske medier afdækket hvordan et land som Eritrea har skubbet sig ind og har påvirket dansk udlændingepolitik overfor flygtninge fra landet i en periode.

Det er bestemt ikke sundt at være systemkritisk i det land eller sågar i udlandet heriblandt Danmark. Derfor valgte det lidt opsigt at Danmark beskrev landet som flydende med mælk og honning i menneskeretslig forstand. Jeg tvivler ikke et sekund på at vores embedsværk gør et grundigt arbejde med at sætte sig ind i andre landes forhold. Så grundigt at vores holdning godt kan være den total modsatte af resten af verdens.
Men når det kommer til stykket, så bygger vores holdninger på research af kilder og samarbejdspartnere. Der er her at man måske kan frygte at agenter fra Eritrea vis småjobs som tolke og konsulenter for vores embedsværk kan have ført infiltrering så rapporternes konklusioner bliver forkerte.

Det er pænt alvorligt hvis fremmede magter får indflydelse på dansk politik. Danmark tilhører den yderste elite både når det gælder civilisation og tilstedeværelse af intelligens. Derfor respekteres vores holdninger så det nærmest kan sammenlignes med ærbødighed fordi andre lande godt ved at de ikke kan nå os til sokkeholderne. Derfor skal vi fortsætte med at holde vores standarder højt og sikre os at andre lande ikke får indflydelse. Vi kan undvære resten af verdenen, men de kan ikke undvære os. Jeg imødeser en undersøgelse. Det har aldrig været vigtigere.

En trist dag i dag

Jeg fik ikke løbet idag. Lige så snart jeg stod ud af sengen vidste jeg at det vil blive en trist dag. I dag er det dagen hvor en helligdag er stjålet fra os. Idag er dagen hvor regimet i København har besluttet at vi skal til at arbejde os til døde. Jeg havde så mange ting, som jeg skulle gøre idag, men det bliver ikke til noget. Jeg vil være træt, når jeg kommer hjem. Jeg ser med tristhed på en verden hvor vi skal være den befolkningsgruppe i verden som skal pines mest muligt.

Hvad har vi gjort når vi skal tåle meget hårdere livsbetingelser end noget som helst andet folkeslag på denne klode?

Jeg forstår det ikke.

Jo, regimet fyrer alle mulige postulater af, men vi kan ikke bruge dem til noget. Store Bededag er væk og det er bare en helvedes dag uden lige at prøve at overleve.

Jeg har ikke lyst til at skrive mere. Når jeg lukker øjnene i aften håber jeg at det er med modet til at tro på at de kommende dage vil blive bedre, men i sindet har jeg allerede indstillet mig på at det bedste der kunne ske ville være at jeg blev udfriet fra dette liv.

Det er bare en trist dag!

For mange overvægtige siger de

Jeg har været underhøj i mange år. Det var ikke noget som jeg tænkte over for normalbilledet på gaden ændrede sig i samme takt med hvad min krop gjorde.

Nu har man vundet kampen mod rygning, så det lå til højrefoden at man skulle finde en ny gruppe at se ned på, selvom overvægt betyder en lavere risiko for at blive en del af ældrebyrden, som bliver en stor belastning for landet fordi ingen fornuftig nok gider at få flere børn når landets fremtidsudsigter er som de er.

Jeg valgte at ændre på det og jeg er faldet 7 tal ned i mit BMI. Jeg er stadig overvægtig og skal nok nå mit mål selvom økonomien ikke tillader den medicinske vej. Jeg vil ikke pege fingre af andre for jeg ved hvor meget jeg har givet afkald på det for at nå det resultat jeg er kommet til. Blandt andet mit sociale liv som jeg har måttet nedprioritere da alkohol og vægttab ikke går godt i spænd.

Jeg synes ikke at man kan forpligte de overvægtige på nogen som helst måde, når man ser på hvad man tillader at kalde fødevarer i butikken. Jeg må tillade mig at se over at man tænker på at sætte ind mod børns overvægt. De laver ikke deres mad selv og så længe at man ikke gør sund mad til det billigste at købe, så sker der intet fordi det for de fleste af os handler om ren overlevelse når vi skal få pengene til at række.

Frustreret over nyheder fra USA

Dem, som har læst min blog, kan gætte hvorfor jeg ikke er i specielt godt humør for tiden. Endnu et barn er død under en overlevelsestur i USA. Denne gang var det en dreng på 12 år, som døde hos et firma, der kalder sig selv Trials Carolina. Man er ved at undersøge dødsfaldet og politiet møder modstand hos ejerne. De sociale myndigheder har krævet at alle børn sendes hjem, hvilket branchen har klaget over.

Det var et unødvendigt dødsfald. Alle fødes med en social arv og man bør respektere denne arv og undlade at presse dem til noget som de ikke er født til. Det er også derfor at jeg ikke bliver dronning af Danmark. Jeg er ikke født til det. Man siger at det som ikke slår en ihjel, gør en stærkere, men hvorfor gå efter en nærdødsoplevelse, når nogle skal dø før at andre kan kalde det en nærdødsoplevelse? Hvordan kan man påvise at noget er en nærdødsoplevelse, hvis en person ikke tager billetten ved en bestemt aktivitet?

Jeg synes at det er forkert at udsætte børn for det. Det uanset om de drikker for mange øl, energidrik eller foretrækker en partner af eget køn eller måske ikke føler sig OK med deres krop.

Der er kun den forskning som brancheorganisationen af overlevelsesprogrammer i USA laver, som påviser positive resultater ved brugen af dem. Der er til gengæld mange unge som har prøvet rejsen med at blive hentet i hånd- og fodjern fra egen seng for at blive sendt på overlevelsestur. De blev traumatiserede og man kan søge på Project Unsilenced, Breaking Code Silence og andre steder hvor de beretter om de dybe ar, som oplevelsen har givet dem.

En anden dårlig nyhed er at Diamond Ranch Academy godt nok blev lukket efter barn nummer 3 døde i deres varetægt, men de er nu genopstået som Rafa Academy med tilladelse til at slå 3 børn mere ihjel, før myndighederne griber ind. Arbejdspladser fremfor børnenes vel. Det er konklusionen og det er derfor at jeg er trist.

Forældre i Rusland og USA reagerer overraskende ens

Alle som har set “Hell camp: Teen Nightmare” på Netflix ved at forældre i USA, som har problemer med at børnene er kræsne, drikker øl eller måske udser sig en partner af eget køn siden 1980’erne har haft det som option at få et firma til at hente ungerne i hånd- og fodjern fra egen seng for at sende dem på overlevelsesture eller kristne genopdragelseslejre.

Der er først nu, hvor de børn som overlevede overlevelsesturene (spoiler: De hedder overlevelsesture fordi ikke alle overlever) er blevet voksne og har fået en økonomisk gennemslagskraft til at slå igennem i medierne, at emnet og især ofrene er blevet offentlig kendt.

De Amerikanske forældre blev drevet af ændret lovgivning (Reagans kamp mod stoffer, 3-strike), samt en stigning af ekstremisme indenfor kristendommen.

Nu kommer forældrene i Rusland på banen. De er også drevet af ændret lovgivning, som f.eks. rammer dem som ser sig som et andet køn end det de er født ind i. Og det er kun et spørgsmål om tid før dødsfaldene kommer. Trods at de to lande ser sig som fjender, så reagerer forældrene på hjemmefronten forbavsende ens.

Rusland taler om Vestens “forfald”, men faktum er at forældre i USA i årtier har ført kamp mod netop det i årtier og de har fået en “handmaid” som højesteretsdommer, så hvori ligger værdikampen?

Kilder:

EU tvinger stempelure og webcam overvågning igennem

Folketinget har været nød til at kapitulere og inden længe skal alle arbejdspladser have stempelure som i gamle dage hængende ved indgangen.

Hjemmearbejde har været et problem, men der er udviklet programmer til webcams som kan fotografere periodisk og tilfældigt, så man sikrer at medarbejderen ikke holder fri. Det har man set i lande, hvor den slags lovgivning har eksisteret.

Det er klart at dette krav om mikromanagement fra EU har baggrund i at flere lande har set Danmarks fokus på at omfavne hjemmearbejdspladser, flekstid og 4-dages arbejdsuge som en trussel.

Hvis danske virksomheder ikke behøver at bygge så store domiciler og danske veje ikke proppes med biler hvor alle kommer for sent fordi de sidder fast, så bliver de danske virksomheder for effektive i forhold til virksomheder der er gammeldags.

Vi har alle hørt of Elon Musk og hvordan folk blev beordret tilbage på arbejdspladserne eller risikere fyring. Det er den slags som stopper innovation. Skal man ind på arbejdspladsen, så er det for at være sammen i fredagsbaren, hvor de gode ideer som regel opstår. Ellers er der kun gode gevinster med distance arbejde – også i forhold til medarbejdernes privatliv hvor de fleksibelt kan hente børn i børnehaverne frem for at være bange for at sidde fast i trafikken kilometre fra børneinstitutionerne.

EU har fokus på at presse danske virksomheder. Det er derfor at man skal have software på computerne, så man kan trække en time i løn, hvis billedet taget på arbejdscomputeren ikke viser medarbejderen. Man vil kunne trække en time i løn, hvis medarbejderen glemmer at stemple ind, når vedkommende kommer frem til firmaet.

Den danske model er sat ud af kraft. Her er tale om en lovgivning, som pålægger arbejdsmarkedets parter et diktat.

Det bliver en mørk tid, vi går ind i.

Nye regler for registrering af ansattes arbejdstid (Beskæftigelsesministeriet)
EXCLUSIVE: Workers too ‘paranoid’ to use toilet all day as bosses webcam spying, report reveals (The Mirror)

2024 venter

Nå. Vi skal have en ny konge. Tillykke med det til kongehuset. Normalt sker et sådan skifte i forbindelse med et dødsfald, så det kan være at skiftet sker i en mere opløftet stemning end det plejer at være.

For os andre venter et hårdt år. Vi kommer til at mange en helligdag og det vil sætte en altoverskyggende sort skygge over hele året. Der har knapt været en dag, hvor jeg ikke har tænkt på det siden at det stod klart at tabet ville blive en realitet.

Store Bededag var ikke bare en dag. Det var startskuddet på en ny epoke i skiftende regeringers bestræbelser på at udpine befolkningen endnu mere. I forvejen er pensionsalderen blevet hævet over flere år. Det er blevet hårdt at komme ud af sengen hver morgen når man ved at alt for mange år på arbejdsmarkedet venter. Stort set ingen befolkningsgrupper på denne klode vil ærligt kunne hævde at deres liv er hårdere eller mere slidsomt sammenlignet med de livsvilkår, der bydes os almindelige danskere.

Det gør det svært at leve. Jeg har ingen lyst til at sætte noget i gang. Jeg vil bare slæbe mig ind på arbejdet og hjem igen resten af mit arbejdsliv uden at lægge min sjæl i noget som helst indtil jeg måske når den alt for høje pensionsalder og kan trække mig tilbage. Jeg har over 25 år tilbage, men jeg tæller hver eneste dag. Det er det eneste jeg kan gøre. Der er ikke andet at udrette for mig. Ikke andre fodspor, jeg kan efterlade til eftertiden, når jeg engang er væk.

2023 var året hvor jeg valgte frivillig social isolation. Lockdowns og regimets pandemi politik gjorde at jeg var hjemme og trøstespiste fordi jeg ikke kunne være nede i bodegaen hvor mit sociale liv er helt i tråd med vores kultur. Så jeg vejede for meget.

Så jeg valgte øl og bodegaen fra. Jeg isolerede mig fra mit sociale liv nede på bodegaen. Jeg stoppede med at være med til fredagsbarerne på min arbejdsplads. Det var i virkeligheden ikke så svært da mange var faldet fra under pandemien. I stedet trænede jeg i et fitness center og jeg løb lange ture rundt om Glostrup Park Sø. Jeg tabte mange kilo og mit BMI flyttede sig fra 36 til 28. Der mangler lidt, men jeg har det bedre. Min chef var informeret og han sørgede for at der kom et foto op på arbejdet, så jeg ikke blev helt glemt af mine kollegaer, da dem der ikke er tilstede på fredagsbarerne regnes som “quiet quitters”.

Mit helbred fik dog et knæk sidst på året, hvilket jeg kæmper med at komme mig over fordi jeg blev ramt af en slags lungebetændelse. Årsagen: Regeringens politik under pandemien reddede måske nogle liv, men det gjorde også at befolkningen intet immunforsvar havde mod andre sygdomme som influenza, lungebetændelse, RS-virus osv. Mere og mere tyder på at lande som Sverige gjorde det rigtige ved at ofre de svage under pandemien mod at resten af befolkningen så kunne være rustet til at møde de mere almindelige sygdomme når pandemien var slut.

Det var en slem omgang og en overgang troede jeg faktisk at jeg ville få fred, men så let skulle jeg ikke slippe, så jeg er tilbage i rotteræset igen. Jeg regner med at genindtræde i det sociale liv til sommer, hvor mine bestræbelser med at tabe mig skulle være ovre. Så må jeg se hvilket arbejdsliv og socialt liv, jeg har tilbage. Så kan jeg igen fokusere på de lidelser som en al for høj pensionsalder og tabet af en helligdag har medført, så vi kollektivt i de sociale kredse jeg færdes i, kan sætte os ned og klage os over det liv, regeringen har presset os ud i.

Det ser jeg frem til. Et lille lyspunkt i et 2024, som byder på så megen lidelse.

Godt nytår!

Mit arbejdstøj

Da jeg først ankom til kontorhotellet, var jeg ikke receptionist materiale, men min chef så et potentiale. Hele mit liv har jeg arbejdet i supermarkeder, men pandemien hvor vi i supermarkederne ikke blev sat på en piedestal på samme måde som sundhedspersonale, selvom samfundet ville gå i stå hvis vi ikke kunne møde på arbejde fik mig til at tænke på at forlade branchen. Hvorfor skulle mit liv udsættes for fare via smitte på arbejdet, hvis min indsats ikke blev regnet for noget. Så jeg søgte væk.

Men for at kunne begå sig i branchen, så skal man se præsentabelt ud. Det krævede en diæt og nu kan jeg passe arbejdstøjet. Det består af:

  • Leggings af tykt stof
  • En trøje som dækker op til halsen. Ingen udskæring
  • En pinafor kjole – helst en som fremhæver taljen
  • Neutrale sorte sko – ingen hæle

Min chef foretrækker læder og det med taljen går han op i. P.t. har jeg en kjole fra Asos, men jeg skal nok søge noget lignede. Jeg kigger på en fra Shein.

Jeg er glad for at jeg endelig kan lige en værdig repræsentant for mit fag. Måske vil nogen finde det lidt mærkeligt med en chef som går op i de ansattes påklædning, men det er ikke noget om at han har forsøgt sig med personlige tilnærmelser. Han virker som en der bare godt kan lide at se på smukke ting ligesom de malerier, der hænger på gangene. Ikke noget med udfordrende moderne kunst, men klassiske smukke landskabsbilleder.

Jeg håber at min diæt vil fortsætte med at være en succes og så må jeg hvad arbejdet kræver af mig i form af garderoben.

Jeg er chokeret over den manglende forbrugerbeskyttelse af børn

I et land hvor man bruger så meget tid på at lovgive om unges køb af vin (som har en alkoholgrænse på over 10 procent i mange tilfælde), når de unge drikker sig fulde i alkoholsodavand eller guldbajere, der har et lavere alkoholforbud, så er der ingen lovgivning om de unges køb af stærke grøntsager.

I Sverige har man opdaget problemet som kun er marginalt værre end Fentanyl Zombie krisen i USA (hvor man faktisk har lavet en national øvelse mod Zombie apokalypsen), men Sverige som ellers har stærk lovgivning mod alkohol har indtil videre kun begrænsninger af frivillighedens navn.

Vi burde gøre det bedre. Hvor er Folketinget henne i denne sag? Hvad nøler de efter, når de nu har så travlt med alkoholen?

Sætter aldersgrænsen op efter grov chili-spøg (Ekstra-Bladet)