Da jeg kom hjem til lejligheden brugte jeg det første døgn på at sove. Rejsen havde tæret mere på mig end jeg først havde troet. Det var som om at jeg var søsyg. Stuen sejlede og min balance var helt kaput. Jeg kan forstå på mennesker der har rejst fra vest mod øst over Atlanten at det var meget normalt, men jeg syntes godt nok at det var ubehageligt.
Jeg havde sat mig for at møde John som noget af det første. Jeg ringede til ham. Det var hans mor som tog telefonen. Hun sagde at John ikke ville tale med mig. Det havde hun gjort så tit, så jeg prøvede igen senere. Da fik jeg igen fat i hans mor med samme resultat.
Jeg tog til frisøren og fik repareret mit hår der havde taget skade af de mange timer i solen og den hårfarvning jeg havde fået lavet. Det kom til at blive et nogenlunde resultat efter hård indsats fra min frisør.
Så tog jeg hen til John. Nu ville jeg møde ham og fortælle ham hvor meget at jeg elskede ham. Jeg ringede på hos hans forældre. Hans mor lukkede op og fortalte mig at han ikke boede der mere og at han ikke ville snakke med mig. Det kunne jeg ikke forstå. Han havde jo over telefonen sagt at han ville forsøge at hjælpe mig.
Jeg fik fat på nogle af hans kammerater og fik hans nye adresse som var i en anden beboelsesblok. Da jeg ringede på åbnede en pige døren og spurgte hvad jeg ville. John kom til døren og så ud som om at han havde set et spøgelse. Noget var galt. Jeg kiggede på dørskiltet. HAN VAR GIFT!
Jeg vendte grædende om og løb hjem. Jeg var fuldstændig opløst. Nu kunne jeg ikke finde ud af noget mere. John som jeg troede havde støttet mig hele vejen var rendt af med en anden pige og de havde giftet sig. Min fremtid var væk. Jeg kunne ikke se formål med noget som helst. Om aftenen ringede John og bad mig møde ham nede på burgerbaren. Så ville han komme med en forklaring.
Næste dag mødtes jeg så med John. Han præsenterede først hans kone som jeg kalder Ulla. Hun var fra samme land som John kom fra. Der var lavet en aftale om at hans skulle gifte sig med Ulla fordi at der i hans hjemland skulle være en form for aftale jeg ikke fattede en meter af. Han havde først opfattet giftemålet med Ulla som en belastning, men han var kommet til at elske Ulla og indså kort før min afrejse til USA at Ulla var hans fremtid. Han indrømmede at han havde det svært med at slå op og det var derfor at han havde opført sig så tarveligt.
For det var mere end blot et svigt. Han havde hakket min fars mail og via et webmail interface havde han set min mors efterlysning af mig til min far. Han havde så ladet som om at han var min far og havde givet min mor oplysninger om min flugt begge gange. Han havde givet tilladelse til at hun sendte mig væk i håbet om at jeg nok havde glemt ham. Havde vi ikke siddet mit i en burgerbar med drive-in spor og børnefamilier havde jeg slået ham ihjel på stedet. Her havde jeg under hele mit ophold i USA stolet på John mere end nogen anden. Selv da jeg i min mine mest håbløse øjeblikke havde troet at min far havde svigtet mig, så havde jeg regnet John for at være min støtte, mit holdepunkt.
John fjernede min sidste tro på andre mennesker den dag. Jeg gik hjem med tårerne trillende ned af kinderne.
Emo Janice 