17. John – et forhold med forhindringer

Det er her at jeg må komme med en tilståelse. Folk har mange foruddannede meninger om dette emne. Jeg vil helst ikke dømmes for mit valg af partner på forhånd. Det er mange myter. Det er derfor at jeg ikke har skrevet mere om det tidligere i min beretning, for så ville I nok tænke: ”Billig tøs. Hun har selv lagt op til at hendes mor havde sendt hende i helvede”. I ville kort sagt være stoppet efter de første to indlæg.

Se. John er ikke etnisk dansker. Hans familie kommer fra et ikke nærmere defineret land i Mellemøsten. Jeg vil ikke beskrive hans etniske tilhørsforhold nærmere, da jeg ellers ville kunne huskes af folk der har boet i Værebroparken. Det vil kunne sætte navn på hvem John i virkeligheden er. Det vil give en masse problemer.

Som jeg tidligere havde skrevet, så mærkede jeg ikke nogen modstand fra min far i forhold til at jeg hang ud med John. John og hans kammerater var og er ikke guds bedste børn, men vi har aldrig været den hårde kerne i kvarteret. Min far mente at den bedste måde at man kan få erfaringer er ved at falde og slå sig en gang imellem.

Vi mødtes over i skolen da jeg var 12. Hans familie var flyttet fra Jylland fordi at hans far havde fået nyt arbejde. Vi begyndte at pjække sammen. Ikke så meget men vi var alligevel sammen om så meget at vi langsomt men sikkert blev et par. John blev min første partner. Vi havde lagt mange planer sammen. For det meste løb tingene ud i sandet, men vi har stadig et par. Måske foretog vi os ting som vi ikke var klar til, men hvem har ikke prøvet at lave dumme ting i den alder? I hvert fald havde det ikke den store betydning for mig hvad vi kastede os ud i for min verden gik ikke meget længere end til Værebroparken og det at være sammen med John.

Men der var en slange i paradiset. John’s familie havde andre planer med hans fremtid. De brød sig ikke om mig. John var nok en slags mand i familien da hans far var meget væk på arbejdet og hans mor ikke så ud til at være den store autoritet i hans liv, men stemningen var anstrengt når jeg kom på besøg. Jeg lod mig ikke mærke med det da jeg tænkte at de nok ville acceptere mig over tid.

Vi har haft kriser i vores forhold. Vi havde et større slagsmål inden min afrejse. John fik en nær slægtning på besøg som hans familie ville have at han skulle sørge for imens at hun var her over på Sjælland. Jeg følte at han negligerede mig på bekostning af hans slægtning. Det kan godt være at jeg var nærtagende, men bare fordi at man har familiebesøg kan man da ikke bruge en hel uge på det 24/7.

Under mine kriser her i USA var det John at jeg kunne få fat i. Heldigvis var han på ingen måder afvisende med hensyn til at få hjælp. Desværre har sort uheld indtil nu forhindret mig i at komme tilbage til Danmark.

Nok om John og mig. Jeg havde et ophold på en kostskole ude i en ørken at overleve. Jeg stod i en situation hvor at jeg tilsyneladende var blevet svigtet af begge mine forældre. Det var med bange anelser at Angela kørte mig ned til Hurricane for at aflevere mig på skolen.

1. Mine år i Danmark

For år tilbage skrev jeg min beretning om en oplevelse i min teenageår på blog.dk. Jeg har valgt at udgive den igen her, da jeg stadig plages af min fortid.

---

Lad mig fortælle lidt om min barndom. Jeg er født her i Danmark med en Dansk far og en mor fra USA som mødte min far da hun arbejdede på det daværende hotel Sheraton ved Søerne i København. De giftede sig og bosatte sig i Hillerød ude ved Ullerød Kirkegård. Jeg husker den tid som god. Jeg havde gode kammerater i Børnehaven og på Hillerødholmskolen.

Men så mistede min far sit arbejde efter en ulykke og de gode dage i Hillerød stoppede. Vi flyttede til Værebroparken og det var en omvæltning som mine forældres ægteskab ikke kunne klare. Min mor flyttede hjem til Minnesota i USA.

De næste par år var hårde. Jeg fik en hel anden omgangskreds end i Hillerød. Det var en barsk tid, men også en tid hvor at vi lærte at vi fra kvarteret skulle holde hinandens ryg fri. I min tid derude var der ikke våben blandt folk, men havde der været så havde jeg nok været aktiv med at skjule våben og lyve for myndighederne.

Efter nogle år var jeg nu blevet 15 år. Min fars lejlighed var blevet et sted hvor at jeg sov. Han havde nok i sine egne problemer. Jeg måtte stå på egne ben. Sent i 7’ende klasse stod det klart at jeg nok ikke kom direkte til gymnasiet, men at jeg nok skulle gå i 10’ende klasse og vælge handelsskolevejen. Egentlig havde jeg ikke nogen specielle ambitioner men ville bare arbejde i butik.

Det var ikke noget som passede min mor over på den anden side af Atlanten. Hun ville gerne have mig i gymnasiet eller High School som hun sagde. Men skolen var ligesom ikke min prioritet. Jeg havde mine kammerater og jeg havde mødt John, som jeg vil vælge at kalde ham.  Vi var sammen og jeg sov ofte hos ham om fredagen med min fars accept. Da min mor hørte om det forhold eksploderede hun overfor far. Han var ligeglad og da hun havde valgt at rejse hjem, havde han også forældremyndigheden.

Så var det at hun tilbød at jeg kom over til hende et år efter 9 klasse. Som hun sagde, ville året ikke tælle her i Danmark, men det kunne måske være noget andet og mere spændende end 10. klasse i Danmark. Jeg var fristet kan jeg sige, men på den anden side havde jeg John, så jeg takkede nej.

Der gik nogle måneder og så var det at min mor sagde at jeg kunne komme på ferie i USA hvis jeg bestod eksamen med fine karakterer. Jeg bestod med hvad man i dag kalder 7 i gennemsnit og hun lød til at acceptere det som et godt resultat.

Så i sommeren 2006 tog jeg til USA på 3 ugers ferie – troede jeg.