Min mor bor den dag samme sted som hun gjorde da jeg ankom til hendes hus i 2006. Hun bor i en ganske lille by som hedder Clara City. Det er en by som består af lige gader og tværs gennem byen er der en jernbanelinje. Jeg tror ikke engang at toget stopper der, men jernbanelinjen er som trukket med en lineal lige så langt som øjet rækker.
Min mor har Danske aner og det var derfor at hun var taget til Danmark for at arbejde på hotellet som i dag ejes af en anden hotel kæde.
Jeg er ikke klar over hvordan at det hænger sammen, men da min mors del af slægten udvandrede, var det vist noget med at Danmark var blevet besejret af Tyskland i en krig og hendes familie ikke ville gå i tysk krigstjeneste. Ydermere var nogle i familien mormoner og de rejste endnu længere vestpå til Utah.
I hvert fald var ganske mange i området af Skandinavisk oprindelse, men de levede ikke længere som os. Mere om det senere.
Rejsen til Minnesota var lang. Min far sendte mig af sted fra København til Newark Lufthavnen nær New York. Flyet til Minneapolis gik fra en anden lufthavn som hedder La Guardia. Det tog lidt over en time med bus og turen gik tværs over Manhattan. Det var et imponerende syn selv om at det kun var Midtown vi kørte igennem.
Jeg undrer mig stadig over afstandene. Cirka 8-9 timer over Atlanten og 4 timer til Minneapolis. Man kan komme rimeligt langt ned i Europa på 4 timer. Minneapolis er en by som har været udsat for store forandringer. Området har været præget af affolkning. Selve Minneapolis havde næsten 150.000 flere indbyggere da min mors forældre var unge. Men det er også en moderne by hvor at mange gamle bydele er revet ned.
Minneapolis er en mærkelig kontrast til Clara City som ligger små 200 kilometre fra Minneapolis. Skov kontra landsbrugsjord så langt øjet rækker. By kontra spøgelsesby (som jeg opfatter Clara City på trods af min mors lovprisninger).
Der er efter min mening ikke meget at foretage sig i Clara City. Derfor blev jeg glad da vi efter en uge kørte tilbage til Minneapolis til deres lokale indkøbscenter. Og hvilket indkøbscenter!
500 butikker! Mall of America hedder indkøbscentret. Deres legobutik virker som om at den er bygget af lego. Vildt. Mall of America er USA’s næststørste indkøbscenter. Vi havde en super dag. Vi fik shoppet og vi lo. Havde jeg dog bare vist hvad der så skete.
Jeg er dansker og min opvækst fornægter sig ikke. Jeg huskede at jeg kort tid efter at jeg var kommet til byen var blevet tørstig efter noget havearbejde og bad om en øl. Det var forbudt! Ikke bare forbudt at købe, men også forbudt at drikke. Min mor så på mig som om at jeg var stofmisbruger! Vi havde et voldsomt skænderi og det blev ikke bedre af at jeg fortalte at jeg også sov hos John. Da min mor havde hørt om vores forhold var hun blevet gal fordi at hun troede at vi datede hvilket hun fandt for tidligt.
En uge efter vores skænderi tog hun mig med op til kirkegården som ligger i den nordlige ende af byen for at vise mig grave som vores slægt ligger begravet i. Det var der på en solbeskinnet dag at hun fortalte mig at hun havde fået min far overtalt til at jeg skulle gå i Maccray High School som ligger i udkanten af byen. Jeg græd og sagde at jeg ville hjem til Danmark. Ja, skolen har atletikbane, baseball bane, tennis baner osv., men det var jo ikke det at jeg ville. Når man ikke engang må hænge ud efter skole og drikke omkring et bål som vi ofte gjorde i Hareskoven, hvad skulle jeg så lave i denne lille by langt fra alt?
Jeg løb ned til åen som og græd.
De næste par uger talte vi ikke sammen. Jeg ville bare hjem. En dag gik jeg ned til jernbanen og fandt et sted lige udenfor byen hvor at der var træer tæt ved jernbane. Da et godstog kørte langsomt gennem byen så hoppede jeg på. Jeg ved ikke helt om jeg havde en plan der. Hvad jeg ikke vidste, var at det at løbe hjemmefra håndteres ganske anerledes i Minnesota end i Danmark.
Emo Janice 